Hylster

Jeg er vist kommet i en gænge med at læse krimier - det er dem, der står fremme på den lille rotunde på vores lokale bibliotek og fanger mine øjne, og så er handlingerne tilpas anderledes, end hvad jeg ellers har læst.

Den sidste, jeg læste, var:

Christian Dorph
»Hylster«
Kriminalroman [Kbh.] : Gyldendal, 2003. - 252 sider

Kriminalroman. Privatdetektiven Frank Harder får en sag, hvor en rig jødisk læges ejendom er blevet oversmurt med racistisk graffiti. Hvad der ligner drengestreger, viser sig at være langt mere kompliceret, og Harder bliver involveret i et grusomt og blodigt spil om hævn og ære.
Originaludgave: 2003.
Tidligere: 1. udgave. 2003.
ISBN 87-02-01749-0 : hf. : kr. 268,00.

Skrivestilen er »sjov«, en direkte jeg-fortæller, det meste i nutid, og det er jeg ikke vant til at læse; men det gjorde sig nu udmærket. Jeg kom til at tænke på mine dansktimer i gymnasiet med Lotte, hvor vi læste Raymond Chandler m.v.

Det virkeligt underlige ved romanen var faktisk nogle passager, der fortalte om den jødiske læges oplevelser for mange år siden. Og der en indirekte reference til en anden forfatter - og så er det, at jeg jo ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget virkelighed, der er i sådan en roman som den her læste.